Pamukkale hit’n’run

Square

Pamukkale består af nogle få gader nedenfor bjerget med de to attraktioner, der har placeret byen på turisternes landkort: Ruinerne af den antikke by Hierapolis og de kridhvide travertin-terrasser, der danner en fotogen trappe ned over bjergsiden mod byen. Men byen er næsten tom disse dage. Hoteller og spisesteder skilter på kinesisk og afslører, hvem den primære kundegruppe plejer at være. Men ligesom mange andre steder holder imaginære terrortrusler turister af alle nationaliteter væk, og efterlader byen med en sørgelig desperation over sig. Som en bejler, der har klædt sig fint på og sidder og venter på en date, der ikke kommer. Det bliver også kun et one-night-stand for mit vedkommende.

Jeg starter dagen med en travetur igennem de imponerende ruiner af Hierapolis. Ligesom i Kappadokien er her spor af mange forskellige kulturer og religioner: hellenistisk, byzantisk, jødisk og kristen. På toppen af bjerget finder jeg ruinerne af en kirke bygget på stedet, hvor Jesus’ discipel Philip skulle have lidt martyrdøden. Ifølge traditionen blev han korsfæstet med hovedet nedad som straf for at have omvendt statholderens kone til kristendommen(!) Jeg har stedet helt for mig selv, så jeg sidder lidt i stilhed og mærker historiens vingesus. På vejen ned træder jeg næsten på en sort (vist nok ret giftig) slange, og et sus af adrenalin bringer mig lynhurtigt tilbage til nutiden.

Efter nogle timer i selskab med antikke forestillinger tager jeg sandalerne af, smøger mine leggings op og tripper ned over de smukke hvide, våde travertiner tilbage til byen. Kvinder poserer for deres fotograferende mænd i farvestrålende kjoler og bikinier. Det er åbenbart, hvad man gør her, så jeg forsøger mig også med en selfie. Resultatet bliver uheldigt rynket i den multi-reflekterende middagssol!

Det var Pamukkale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *