Kurtiseret af Kas

Square

Jeg har svært ved at lave ingenting. At få bugt med den insisterende stemme i baghovedet, der kratter på samvittigheden og messer: “Du burde bruge tiden på noget fornuftigt!” Ikke i Kas. I denne lille by ved den tyrkiske sydkyst virker det fornuftigt at sidde på molen med fødderne dinglende ud over kanten og lade de mange nuancer af blå og grøn kvæle den indre stemme, mens tiden passerer uden fortrydelse. Når du lander i Kas, letter dit hjerte. Du er forelsket, og det er gengældt. For byen kan sit kram, og den er ikke bange for at vise det. Den mestrer balancen mellem for meget og for lidt og holder selvsikkert øjenkontakten, mens den udøver sin magi. Den lader sig ikke påvirke af, hvad jeg kommer med af bagage. Her slukker man ikke for musikken på restauranterne, når aftenbønnen gjalder fra minareterne og giver genlyd i bjergsiderne. Bønnen blander sig med lyden af klirrende bestik, dybe samtaler og lette latterudbrud til en eviggyldig og omniforståelig sang om alt, hvad der er godt i livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *