Kappadokien over og under jorden

Square

En forlænget weekend er hurtigt brugt på at udforske historiens tydelige træk i natur og kultur i smukke Kappadokien.

Forhistoriske vulkanudbrud har formet et surrealt landskab. Fra de takkede bjergsider bølger bakker af lys lavasten ned i dalene, hvor “skorstene” rejser sig op til 40 meter i vejret. En ublu samling overdimensionerede havenisser og fallosser (- jamen det ligner det altså!)

Menneskene her har gennem historien flittigt kopieret Moder Jords kreativitet. Overalt i bjergsider og “skorstene” er der udhugget huler til beboelse. Sågar hele underjordiske byer! I området findes over 200 af dem, og mange af dem er indbyrdes forbundne af hemmelige tunnelsystemer!

Jeg besøgte en af de største: Dirinkuye, hvis historie strækker sig helt tilbage til 800 f.kr., som de øverste etager stammer fra. Oprindeligt bygget som et tempereret tilflugtsted for sommerhede og vinterkulde for både mennesker og dyr. Senere blev byen udvidet nedad af den nu hovedsageligt kristne befolkning, som her fandt beskyttelse mod skiftende civilisationers invasioner og forfølgelser. Faktisk blev byen brugt helt frem til 1. Verdenskrig. I 1923 blev den kristne minoritet i området tvangsbyttet med en muslimsk minoritet i Grækenland (yes, virkelig!), og sammen med de kristne forsvandt kendskabet til de underjordiske tunnelsystemer. De blev genopdaget ved et tilfælde i 1963, og man er stadig ved at få styr på omfanget af dem.

Jeg kravlede otte etager ned gennem klaustrofobiske trappegange og fornemmede det tunge, fugtige mørke, hvor op imod 20.000 mennesker i perioder levede, lavede børn, lavede mad, bryggede vin, gik i skole, gik i kirke…gik fra forstanden!? Det havde jeg i hvert fald gjort!

Efter den oplevelse nyder jeg endnu mere min fantastiske udsigt fra terrassen på mit hjemlige hotel i hyggelige Göreme – udgangspunktet for mine historiske ekspeditioner i Kappadokien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *